Dybbøl efterskole
Den gennemtænkte arkitektur og akustik sikrer, at spisesalen på Dybbøl Efterskole bliver en samlende ramme, der fremmer fællesskab, læring og ro.
Den nye Spisesal på Dybbøl Efterskole er et samlingspunkt for alle
Dybbøl Efterskoles mission er at skabe et trygt og lærende fællesskab for elever med særlige behov. Tegnestuen ZENI har designet den nye bygning i tæt dialog med skolens byggeudvalg samt elever for at sikre, at bygningen opfylder både elevers og ansattes behov. Bygningen består af to aflange saddeltagsvolumener, der integreres harmonisk med den eksisterende undervisningsbygning og landskabet omkring. Bygningen er placeret så det skaber et indbydende ankomstområde og bevare et centralt, stemningsgivende træ.
Optimerede Faciliteter til Læring og Trivsel
Spisesalen er indrettet med fokus på at styrke fællesskabet. Den har en kompakt opbygning med alle borde placeret nær vinduer for naturligt lys og udsyn. En central scene, eller "speakers corner," gør det muligt for lærere at kommunikere til hele salen. Plantebede i forskellige højder opdeler spisesalen i mindre enheder og skaber visuel ro.
Foruden spisesalen inkluderer tilbygningen et nyt auditorie og et ankomstområde med lounge, garderobe og toiletfaciliteter.
Arkitektonisk og Akustisk Design
Den arkitektoniske udformning signalerer åbenhed. Indvendigt er de vinklede loftsflader udført med akustikabsorberende materialer, der forbedrer lydmiljøet og reducerer støj hvilket er afgørende for en optimal læringsoplevelse for skolens elevgruppe.
Lofterne består af LVL lameller der er monteret på bagvedliggende akustikbatts. Væggene er i skrællet fyr med en let lyspigmenteret overflade for at bevare det enkle nordiske look. Panelerne er henholdsvis med og uden perforering for at opnå de akustiske krav der er til rummet.
Den gennemtænkte arkitektur og akustik sikrer, at spisesalen på Dybbøl Efterskole bliver en samlende ramme, der fremmer fællesskab, læring og ro.