Menighedshus Vor Frue Kirke, Svendborg
Stripepaneler med egefiner på vægge samt krydsfiners lameller med egefiner i lofter.
Svendborg
Creo Arkitekter
Menighedsrådet Vor Frue Kirke
Guldfeldt A/S, L.P. Madsen A/S
L.P. Madsen A/S
Indviet 2021
Vor Frue kirkes menighedshus er beliggende, midt i den gamle middelalderby og er et åbent og imødekommende hus som fungerer som et supplement til kirkerummet. Menighedshuset består af to bygninger som er forbundet med et dobbelthøjt atrium der danner rammen for de ansattes arbejdsfællesskab og offentlige arrangementer med en kirkelig tilknytning.
Atriet fungerer som husets hjerte, og herfra er der adgang og overblik til alle huset funktioner. Her prydes væggene med stripepaneler i eg som giver en smuk kontrast til de store glaspartier, hvorigennem der er frit udsyn både til kirken og den udvendige trappe med plantebede, der forbinder atriet med kirkepladsen.
Gangene ind til kontor og møderum, som er placeret på den nedre del, har også vægge beklædt med stripepaneler i egefinér. Egefinérens varme glød passer smukt ind i de rolige omgivelser, og man ser tydeligt at materialevalget har været vigtigt.
Menighedssalen er beliggende på øvre plan med udsyn til flere verdenshjørner, og har loft til kip. Her holdes der et stort udbud aktiviteter, ofte med mange mennesker samlet, hvor samtaler, sang og musik er en vigtig del. Det stiller selvfølgelig store krav til akustikken, og lofterne er derfor beklædt med dybere lameller som er samlet til akustikpaneler. Træets stoflighed og den bagvedliggende akustik gør rummet til et meget behageligt sted at være, selv når der er mange samlede.