Orienthuset

Et kontorhus beliggende i den nye bydel i Nordhavn, også kaldet Trælastholmen.

Produkt
Akustikpanel
Produktinformation

Paneler, massive og perforerede i knastet eg, monteret på væg og i loft

Adresse

Haifagade, 2150 Nordhavn, København

Arkitekt

Arkitema

Bygherre

AP Pension Ejendomme

Entreprenør

5E Byg Totalentreprenør

Ingeniør

Niras

Landskabsarkitekt

Arkitema

Under entreprenør

BGB Fagentreprise

År

Indviet 2023

Del dette project

Orienthuset ligger fint placeret ved de nyetablerede kanaler, med Kanalpladsen og Metropladsen lige uden for døren, samt Orientbassinet som åbner sig op ud mod Øresund og byder på en fantastisk udsigt.

Huset er skabt med en vision om at sikre et holdbart flerbrugerhus, der kan tilpasses efter nuværende og fremtidige brugers behov.
Orienthuset består af 6 etager med en smuk lys teglfacade og vinduespartier med gyldne aluminiumsprofiler. De to hovedindgange på hver side af bygningen, mod henholdsvis kanal og metroside, har høje indtrukne glaspartier, hvor teglfacade føres med ind i nichen.

Den gyldne teglfacade glider på næsten usynlig vis over i den indvendig aptering, som består af en knastet egefiner som står sig flot til den lyse tegl.

Varmt og indbydende

Vel inde i bygningen tager det store smukke atrium godt imod. De indvendige flader består af træ og de øvrige materialer også i gyldne nuancer, som sammen med indretning og belysning giver en hjemlig og varm følelse. Huset indbyder til at være en del af et aktivt byliv hvor butikker, restauranter samt møde faciliteter findes i stueetagen og kontorer på de øvrige etager.

For den gode akustik

Akustikpanelerne på vægge og lofter har overflader af knastet eg og består af hhv. perforerede paneler samt paneler med en lukket overflade. Miniperforeringen på væggene skaber visuelt et godt spil i fineren uden at blive dominerende, samtidig som den bidrager til den gode akustik. Lofterne består af samme type akustikpaneler men med en større perforering og dermed en højre åbningsgrad, for på den måde at opnået det krav der stilles for at løse akustikken i det store rum.
Akustikpanelerne går igen hele vejen op igennem huset, og trækker dermed den hjemlige atmosfære med ind på hvert kontorplan.