Radisson Red Aarhus
RADISSON RED AARHUS – et livsstilshotel med fokus på design, kunst og bæredygtighed.
Fokus på design, kunst og bæredygtighed.
Centralt i Aarhus ligger hotel Radisson Red, tegnet af Luplau & Poulsen Arkitekter. Tidligere lå der et kontorhus på matriklen med et stort åbent gårdrum i midten, det er nu blevet overdækket således at hotellet nu har fået en stor indre atriumgård i 4 etager, som fremstår som et naturligt samlingspunkt, når du besøger hotellet.
Radisson Red er et designhotel, og der er fokus på design i hele huset. Det fremgår tydeligt i materialevalg og de lokalt udstillede kunstværker.
Naturmaterialer i centrum
LVL-lameller er monteret lodret med synlig montage og en sort bagvedliggende dug. De rå lameller, som er monteret i hele atriets højde, passer smukt ind med øvrige materialer og giver en dejlig naturlig følelse i det store rum.