Rehabliliteringsenhed, Hammel
Bo-, Rehabiliterings- og Aktivitetstilbuddet Tagdækkervej Hammel for mennesker med hjerneskade, er udvidet med 10 nye boliger. Her er trivsel og velvære tænkt ind i formsproget og materialevalget.
Stripepaneler i eg, random design, mat lak med lysfilm, monteret på både væg og loft.
CASA Arkitekter, Wienberg Architects frem til udbud
Region Midt
CASA Arkitekter
Nybygning 1640 kvm brutto
Indviet foråret 2021
Den nye bygning fremstår som en selvstændig enhed, - men er fint indpasset til den eksisterende bygning og det omkringliggende terræn. Arkitekt Mette Wienberg fra Wienberg Architects har stor sans for, hvordan man som menneske møder en bygning og føler sig velkommen.
Flader med trælister giver hjemlighed og let aflæselighed. Bygningens to etager og todelte beboelsesafsnit er fint forbundet ved et flot, dobbelthøj trapperum beklædt med træ på alle overflader. Hovedtrappen er udformet således, at den ene side af trappeløbet kan anvendes til træning i at gå på trapper, og derfor kan man også trække et lille sæde ned på reposet til et hvil.
Væggene i trapperummet er beklædt med stripepaneler i eg. Den bløde træoverflade understreger det hjemlige og varme miljø som danner rammen om rehabiliteringen. Træet er sammen med farver og grafiske elementer anvendt som kommunikation for en målgruppe som har vanskeligt ved at huske og orientere sig. Træpaneler med mønster og flotte detaljer ved hjørner er anvendt på loft og vægge omkring boenhedernes indgangspartier og på vægge i fællesrum. Bag trælisterne sikrer en grå filtdug god akustik, hvilket er altafgørende for mennesker med hjerneskade.
”Byggeriets indretning er blandt andet inspireret af litteraturstudie, der har givet viden om døgnrytmebelysning, de grønne omgivelser og den fysiske indretnings betydning for borgernes rehabilitering”, fortæller arkitekt Mette Wienberg.